Document Control – Hands on:
Specialisering i teknisk document control
til byggeri og energi
Uddannelsen rettet mod arbejdet med document control
i byggeriet eller energisektoren består af følgende 12 kursusmoduler:
Introduktion til håndtering af dokumenter
Modulet er en grundlæggende indføring i document control. Kursusdeltagerne vil blive præsenteret for en grundig
gennemgang af udfordringer og korrekt praksis og baggrunden herfor. På dette kursusmodul arbejder vi med:
• Grundlæggende definitioner og værktøjer til document control, herunder dokument-ID, skabeloner, transmittals, registre og distribution
Dokumenters Livscyklus
Dokumenter gennemgår et livscyklusforløb, der kan være langt eller kort. Det er vigtigt at have viden om de forskellige stadier i dokumenters livscyklus for at kunne arbejde professionelt med document control. På dette kursusmodul arbejder vi med:
• Stadier i dokumenters livscyklus
• Opgaver i hvert stadie
• Arbejdsgange, godkendelser og workflows
Dokumenter til Teknisk Dokument Control
Teknisk dokumentkontrol til byggeri-, anlæg og energi er en velbeskrevet disciplin, der opfatter en samling af generelle dokumenter. Det kaldes også Document Controllers dokumenter. På dette kursusmodul arbejder vi med:
• Dokumenter til teknisk dokumentkontrol, herunder MDR, tjeklister, templates, transmittals, document control proceduren m.m.
Opsætning af Teknisk Document Control i projekter
Indenfor teknisk dokumentkontrol er det kritisk, at et nyt projekt – stort eller lille – opsættes korrekt.
På dette kursusmodul går vi i dybden med initieringsfasen og arbejder vi med:
• Beslutninger, der skal tages ved projektstart fra en dokumentkontrol vinkel om struktur, IT, dokumenter m.m.
• Samarbejde med projektleder, kunder og leverandører
Metadata, nummerering, klassifikation og arkivstrukturer
Det er kritisk at dokumenter får de rette metadata, klassificeres og at der opsættes en god og robust struktur.
Det sikrer, at dokumentet kan styres, søges og bruges. På dette kursusmodul arbejder vi med:
• Metadata og principper for gode metadata
• Nummerering af dokumenter
• Arkivstruktur
• Klassifikation
Registrering og klassificering af dokumenter
Dokumenter skal registreres med metadata, så den kan søges, fremfindes og bruges.
Desuden skal der påføres klassifikation. På dette kursusmodul arbejder vi med:
• Registreringsprocessen
• Klassificering af dokumenter
Risikoanalyse
Et vigtigt element i document control er at kunne udarbejde risikoanalyser i forhold til document control processen,
leverandører, IT-systemer m.m. På dette kursusmodul gennemgår vi:
• En robust metode til risikoanalyse fra ISO målrettet documenthåndtering, records management og arkivering
Procesforståelse
Document controllers arbejder både med dokumenter i virksomhedens processer og den proces, som de selv
ejer og er ansvarlige for; document control processen. På dette kursusmodul arbejder vi med:
• At udvikle gode processer
• At analysere og optimere processer
Kravstyring
Document control skal efterleve krav fra kontrakter, lovgivning, kunder, brugere og andre interne krav i
forbindelse med kravspecificering, retention og meget andet. På dette kursusmodul gennemgår vi:
• En metode til at finde ud af, hvilke krav vi skal følge
• Evaluering af krav
Dokumentsikkerhed
Dokumentsikkerhed er et emne, der ligger i krydsfeltet mellem IT- sikkerhed, document control og forretningen. Det handler blandt andet om klassifikation, digital sikkerhed, korrekt nummerering og versionering. På dette kursusmodul arbejder vi blandt andet med:
• Afklaring af krav til dokumentsikkerhed
• Samspil med andre faggrupper om dokumentsikkerhed
IT-systemer til dokumentkontrol og document management
IT-systemet til registrering, klassifikation og søgning af dokumenter er et vigtigt værktøj for alle, der arbejder med dokumenter.
På dette kursusmodul stiller vi blandt andet skarpt på:
• Generelle krav og funktionalitet
• Typer af systemer
• Dokumenthåndteringssystemet i IT-landskabet
Afslutning og test
Vi afslutter med opfølgning og eventuelle spørgsmål inden en test i modulernes emner.
Ved gennemført test modtager I kursusbevis.