Den svære vej til god migrering

Før digitaliseringen begyndte sit indtog for 25-30 år siden var dokumenthåndteringen analog med enkelte afstikkere til blandt andet hulkort – hvem kan i øvrigt læse dem i dag? Papyrus blev udviklet i Ægypten omkring 4000 år før vor tidsregning og papiret siges at være opfundet af kineseren Ts’ai Lun, der arbejdede hos kejseren i år 105. Fælles for disse materialer eller ”formater” er, at de kan bevares og deres integritet, autenticitet og læsbarhed sikres i hundrede vis af år, hvis de opbevares under bestemte fysiske forhold.

Elektroniske signaturer og dokumentmigrering

På Wikipedia er en elektronisk signatur defineret således: “An electronic signature, or e-signature, refers to data in electronic form, which is logically associated with other data in electronic form and which is used by the signatory to sign.”, og fortsætter: “This type of signature provides the same legal standing as a handwritten signature as long as it adheres to the requirements of the specific regulation it was created under…”

Migrering – den altid undervurderede disciplin

Når et nyt IT-system skal tages i brug, er fokus naturligvis rettet mod behovsafklaring, systemvalg, tilpasning og opsætning, for det er det, der giver den oplevede forretningsværdi. Når det er ved at nå til ende, skal dokumenter/data fra gamle systemer så migreres ind. Det viser sig at være tidskrævende, data har ikke den kvalitet man lige drømte om og alle mulige trælse problemer opstår netop, som man står for at skulle lukke brugerne ind. Man skrider til en Plan B, hvor man hurtigt hegner det gamle data ind, gemmer det i et hjørne og håber, at ingen savner det.